Digitale mediers virtuelle rum relateret til film, tv og video.

Computerens interface er i stand til i det virtuelle telenærvær at påvirke realiteten direkte. I den forbindelse remedieres kulturelle og æstetiske forestillinger om krop og rumlighed. Filmmediet, som hhv. Gilles Deleuze og Lev Manovich beskriver det, skaber de perceptive forudsætninger for computerens dynamiske og performative involvering af tilskueren i interfacet.

I dette delprojekt skal et visuelt-æstetisk og mediefilosofisk begreb om rum-billeder eller space-images komplettere Deleuzes inddeling af filmen i bevægelses-billeder og tids-billeder . Begrebet skal analytisk afprøves på såvel computerens interface som de billedmedier (specielt film), der æstetisk responderer på dette, idet delprojektet i overensstemmelse med fællesprojektet forholder sig til interfacet som en tekno- og medieæstetik , der ændrer hele forestillingen om repræsentation. Delprojektet inddrager tv- og videomediet som forløbere for interfacets virtuelle rum. I såvel virkelighedens fordobling og livetransmission (television) som den kropslige nærhed og realtidsfunktion (video) findes forudsætningerne for, at telenærværet kan remedieres i computeren som en oplevelse af rumlig spaltning eller udvidelse. Projektets ledende spørgsmål vil være: Er den nye dynamiske eller realtime skærm endnu en reduktion af den afstandsskabende aura i forlængelse af Walter Benjamins argument, eller kan interfaceskærmen ses som en ny integrering af kroppen, der har været negligeret i perceptionsteorier og modernistisk kunst gennem det 20. århundrede? Delprojektet skal udfolde sig på baggrund af analyser af diverse kunstvideoer , der aktiverer rummet æstetisk (Nam June Paik, Bruce Nauman, Dan Graham, Bill Viola, Douglas Gordon, Mona Hatoum, Stan Douglas, Pipilotti Rist og andre), live-transmissioner i tv, der skaber real-time rumligheder (Olympiade, European Musical Contest) samt film fra 90'erne, der udvider det kvantificerbare rum. Tesen er, at forestillingen om repræsentation nedbrydes til fordel for begivenheden, efterhånden som rummets spaltning i interfacet fungerer som en effektiv virtuel ramme for aktuelle mediemøder.

I computerens (postmoderne) interface interagerer såvel 'billede' som 'tilskuer' dynamisk bevægeligt i relation til en virtuel rumlighed . Det af Merleau-Ponty beskrevne perceptionsrum overskrides såvel når vi taler om interface som skærmens opløsning som når vi taler om interface som telenærvær. Interfacets virtuelle rum transformerer dynamisk og kontinuerligt spatiotemporelle koordinater til aktuelle, brugbare former snarere end til (in)stabile relationer mellem subjekt og objekt. Begivenhed erstatter repræsentation. At beskrive »det virtuelle rum« og »begivenheden« gennem en mediearkæologisk studie i udvalgte kunstvideoer fra 1963 og frem, live-transmissioner i tv fra 1970'erne og frem samt i digitalt manipulerede film fra 1990 og frem er delprojektets mål.

Delprojektets forskning skal indgå i et bogprojekt om Jean-Luc Godards og Lars von Triers fornyelse af filmkunsten.