Interfacekulturens Æstetik

Indledning

Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik er forløbet over tre år fra juli 2004 til 2007. Projektet opsatte en række indledende målsætninger i den oprindelige ansøgning, som var flg.:

• forske i interfacet ud fra kulturelle og æstetiske synsvinkler
• styrke dialogen mellem æstetikforskning og IT-forskning
• skabe grundlag for nye uddannelsestilbud inden for digital æstetik
• fagudvikle de æstetiske fag ift. den tværfaglige digitalisering
• etablere samarbejdsrelationer med kunst, kultur- og erhvervslivet

I det følgende vil jeg gennemgå, hvordan projektet har indfriet disse målsætninger. Endvidere henviser jeg til vores hjemmeside ( http://www.interfacekultur.au.dk ), hvor der ligger lister over publikationer, aktiviteter og presseomtale.

Bevilling og betingelser

Udgangspunktet var en ansøgning på 8.319.200,- kr, som blev imødekommet med en rammebevilling på 3 mio. kr. Det medførte selvfølgelig en justering af de oprindelige ambitioner: Projektet blev skåret ned til kun at rumme ét ph.d. stipendium, mens det lykkedes at fastholde de oprindelige seks delprojekter fra seniorforskere i beskåret form samt et nedjusteret driftsbudget. Delprojekterne måtte naturligvis i overvejende grad fungere inden for den allerede givne forskningstid, og der var ikke mulighed for at finansiere fulde frikøb, men kun begrænset frihed for undervisning i en forhandling med de tre institutter med deltagende forskere (Institut for Æstetiske Fag, Informations- og Medievidenskab og Nordisk Institut) og det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, som dermed har leveret afgørende støtte og medfinansiering i form af rammer og aftaler. Derudover har projektet fået mulighed for at koble adjunkt Christian Ulrik Andersen til forskningsmiljøet, efter han havde fået ansættelse på sin forskningsmæssigt nært beslægtede ph.d.-afhandling Det æstetiske interface (finansieret af FKK) omhandlende computerspil som æstetiske interfaces.

            I forhold til driftsbudgettet blev det nødvendigt at forudsætte yderligere ekstern støtte til udgivelser og konferencer, og det skal nævnes, at projektet har haft held til at opnå supplerende og uundværlig finansiel støtte fra bl.a. FKK, Aarhus Universitets Forskningsfond, Aarhus Universitets forskningsfokus Videnssamfundet, Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse samt IT-Vest til udgivelser, konferencer og arrangementer. Derudover har projektet haft som mål at skabe arrangementer, der rækker ud i kultur og kunstlivet og flere af projektets arrangementer som Read_me Software Art and Culture festivalen, Art/Net/Work seminaret og The Aesthetic Interface konferencen har bestået af en forskningskonference koblet til bredere kunstneriske og kulturelle arrangementer og udstillinger med støtte fra bl.a. Aarhus Kommune, Aarhus Amt, Region Midtjylland og Kunststyrelsen og i samarbejde med bl.a. Det Jyske Kunstakademi, Musikcafeen, galleriet Rum 46, Aarhus Kunstbygning, IT-Forum Midtjylland og Tekne netværket. Alt i alt har projektet tiltrukket yderligere finansiering på ca 1,2 mio kr. (inkl. støtten til Read_me festivalen i 2004) foruden den ikke-opgjorte medfinansiering, der ligger i medarbejdernes og samarbejdspartnernes engagement og institutternes og fakultetets support.

Forskning

Hovedaktiviteten har i projektet været at forske i interfacet ud fra kulturelle og æstetiske synsvinkler. Det har vi gjort dels gennem en række individuelle forskningsprojekter, dels gennem en række fælles aktiviteter, seminarer og udgivelser, hvor de individuelle projekter har spillet ind, er blevet krydsbefrugtet og gensidigt udfordrede. En hovedaktivitet har været hyppige møder i forskningsgruppen, som dels har beskæftiget sig med kommende arrangementer, dels har haft individuelle forskningsfremlæggelser fra delprojekterne, fælles forskningsemner og diskussioner på dagsordenen. Derudover har projektet stået for og medvirket til en lang række velbesøgte arrangementer, som har haft til formål at skabe diskussion omkring projektets forskningsdagsordener og udbrede dem til en bredere offentlighed. Endelig har projektet været på en række forskningsrejser til den årlige Ars Electronica Festival (Linz, Østrig), Transmediale festivalen (Berlin) samt til Zentrum für Kunst und Medientechnologie (Karlsruhe). Individuelle projektdeltagere har naturligvis også deltaget i en lang række arrangementer nationalt og internationalt, hvor de har præsenteret projektet og dets forskning både i Danmark, Norden, Europa og USA/Canada. (Se listen over aktiviteter eller http://www.interfacekultur.au.dk/enhed/aktiviteter ).

            Indholdsmæssigt har projektets forskning fulgt de linjer, der blev fremlagt i den oprindelige projektbeskrivelse og fyldt ud af delprojekterne med følgende akser:

• Fra den kulturteoretiske samtidsdiagnose til æstetikhistorien
• Fra den særæstetiske udtryksform til det tværæstetiske og tværdisciplinære
• Fra det æstetiske værk til æstetik i design og brugssammenhænge
• Fra analyse af æstetiske artefakter over æstetisk teori til eksperimenterende praksis

Det skal dog bemærkes, at vi blev nødt til at skære den direkte eksperimenterende praksis væk af økonomiske årsager, da projektet skulle gentænkes efter bevillingen. (Dele af denne forskning er dog søgt realiseret alligevel, delvist i andre rammer.) Diskussioner har drejet sig om, hvordan interfacets unikke kobling af maskine og medium, værktøj og repræsentation får betydning for – og udtrykkes gennem kunstværker, æstetiske udtryksformer og kulturen. Hvordan kan vi fx bruge den digitale kunst (litteratur, musik...) til at forstå interfacet og dets kulturelle betydning? Hvordan sætter interfacet sig igennem i kraft af nye kunstformer, udtryk og receptionsformer? Hvordan påvirker det kulturen, dens økonomi og organisationsformer? Hvordan kan man anlægge æstetikhistoriske perspektiver på interfacekulturens æstetik, og hvordan kan man genfortolke æstetikhistorien i perspektiv af interfacet? Spørgsmål som disse har stået centrale for forskningsprojektet og er blevet besvaret gennem projektets aktiviteter og publikationer, samtidig med at feltet ikke er udtømt og rummer udfordringer til fortsat udforskning.

            Konkret har publiceringsstrategien været at komme hurtigt ud gennem individuelle og fælles konferencedeltagelser og artikelpubliceringer. Samtidig har forskningsprojektet været synliggjort som udgiver af en (trykt og netdistribueret) arbejdspapirserie med pt. 15 udgivelser siden 2004. Udover Read_me bogen, som blev udgivet til Software Art and Culture festivalen i august 2004, har projektet udgivet bogen Interface – Digital kunst & kultur (Red.: Lone Koefoed Hansen & Søren Pold, 192 s., ill., Aarhus Universitetsforlag: Aarhus 2007) med bidrag fra samtlige projektets deltagere samt temanummeret af tidsskriftet Passepartout (nr. 27) med temaet "Interfacekulturens Æstetik" (redigeret af Lars Kiel Bertelsen, Lone Koefoed Hansen, Signe Meisner Christensen og Pernille Leth-Espensen). Flere af projektdeltagerne har deltaget i relevante antologier og Jacob Wamberg og Henrik Kaare Nielsen har udgivet selvstændige bøger med relation til forskningsprojektet (Jacob Wamberg med dr. phil. afhandlingen Landskabet som verdensbillede , Århus: Passepartouts Særskriftserie, 2005, 920 sider ( – pt. under udgivelse på engelsk som Landscape as World Picture , 2008) og Henrik Kaare Nielsen med Konsument eller samfundsborger?, Klim, Århus, 2007, 242 s.) – under udgivelse er bøger fra Morten Breinbjerg ( Musikkens teknologi – teknologiens musik ) og Christian Ulrik Andersen ( Det æstetiske interface – computerspillet i en interfacekultur og interfacet i computerspillet ) med forventet udgivelse primo 2008. I forlængelse af den afsluttende konference planlægger projektet (med Christian Ulrik Andersen og Søren Pold som red.) en international udgivelse med deltagelse af internationale forskere med titlen The Aesthetic Interface (de fleste manuskripter er inde og forlag er kontaktet), som kan forventes ude i 2008. Søren Pold planlægger en monografi på et internationalt forlag om interfacet på baggrund af forskningen inden for projektet. Bodil Marie Thomsen planlægger en monografi, hvor Lars von Triers værker fra 1990 og frem skal ses i lyset af såvel videokunsten som de digitale mediers interface ( Pixel og tekstur – Lars von Triers haptiske billedflade ). Endelig har Lone Koefoed Hansens ph.d.-projekt allerede ført til en række artikler (herunder flere i internationale peer reviewede sammenhænge), og er under færdiggørelse med forventet aflevering primo 2008. For en samlet liste se http://www.interfacekultur.au.dk/publikationer.

            Udover publicering har projektet stået som arrangør af en lang række velbesøgte aktiviteter – flere med samarbejdspartnere bredt i kulturlivet. Blandt de største kan nævnes flg. (se endvidere vedlagte liste og http://www.interfacekultur.au.dk/enhed/aktiviteter ):

• Read_me 2004 – Software Art & Culture festivalen, som foregik over en uge med adskillige hundrede deltagere (cf.: Lone Koefoed Hansen og Søren Pold: "I byen med den digitale kunst" in Kulturliv i Århus - Fra bjerget til byen 1 , Aarhus Universitetsforlag: Aarhus, 2005, 163-172)
• D-Dag: Interfacekulturens æstetik heldagsseminar (2005)
• Telepresence and Bio Art: Transgressing the Interface – Seminar with and on Eduardo Kac (2005)
• Program/Kunst/Maskine – systemer, værkmaskiner, betydningsmotorer, generatorer, algoritmer, regler og instruktioner i dansk kunst fra 1960'erne til idag (2006)
• Art|Net|Work seminar m. bl.a. Olga Goriunova (Moscow), Saul Albert (London), Mikey Wienkove (London), Rasmus Fleisher (Stockholm) og Carlos Motta/PS122 (New York), (2006).
• Spil & animation: Serious simulations (for fun) (2006).
• The Aesthetic Interface conference (9-13 maj, 2007) m. bl.a. projektets deltagere samt Inke Arns (DE), Christophe Bruno (F), Geoff Cox (UK), Florian Cramer (DE/NL), Matthew Fuller (UK), Erkki Huhtamo (USA/Fin) og Jacob Lillemose (DK).
• Besøg af og workshops med bl.a. Christophe Bruno (F), Matthew Fuller (UK), Hans Bernhard (A/CH) og Jay David Bolter (USA).

Gennem arrangementerne, publikationerne og deltagelsen i internationale sammenhænge har forskningsprojektet og dets medlemmer opbygget og udbygget en lang række kontakter lokalt, nationalt og internationalt. Disse kontakter vil også fremover være nyttige til ansøgninger og forskningssamarbejder, fx rettet mod EU-puljer, hvor der planlægges ansøgninger inden for software studies feltet, til udvekslinger, netværk etc. Nationalt er forskningsprojektet aktør i FKK netværket Digital Art and Culture in the Age of Pervasive Computing, lokalt er vi som nævnt bl.a. aktører i TEKNE.

            Som en direkte forlængelse af projektet har flere deltagere været med i nye ansøgninger, bl.a. en større konsortie-ansøgning (s.m. aktører fra bl.a. CAVI, Medievidenskab, Journalisthøjskolen, Århus Handelshøjskole samt kommune, region og en lang række erhvervspartnere til det Strategiske Forskningsråds KINO-pulje (Kreativitet og Innovation i Oplevelsesøkonomien), som er gået videre til anden runde og behandles pt.

Formidling

Formidling i form af foredrag, medieoptræden og et omfangsrigt website har været vigtigt (se http://www.interfacekultur.au.dk/nyhed/presse ). Read_me festivalen gav en del presseomtale, besøget af Eduardo Kac gav også genlyd, og endelig har vi haft et rigtig godt samarbejde med kulturportalen Aarhus.nu, som har bragt en række fine reportager, essays og interviews med udgangspunkt i vores arrangementer.

Projektet har målrettet satset på at styrke dialogen mellem æstetikforskning og it-forskning – bl.a. i kraft af

• forskningssamarbejder præsenteret på it-konferencer som fx "Instrumentness for Creativity - Mediation, Materiality & Metonymy", (Breinbjerg, M, Pold, S & Bertelsen, O.W.) i Proceedings of 6th Creativity & Cognition Conference , ACM Press,
• samarbejder med it-forskningsprojekter (fx den fælles workshop "Aesthetics of Interaction" med Interactive Spaces) og netværk (bl.a. IT-Forum Midtjyllands SPAN-netværk (Spil og Animation) og Alexandra Instituttets TEKNE netværk (for digital kunst og oplevelser), hvor medlemmer fra forskningsprojektet har været blandt hovedinitiativtagerne) i samarbejde med erhverv og partnere fra CAVI, DIEM, og Arkitektskolen

Erhvervskontakt

Sidstnævnte to netværk har også fungeret i forhold til projektets mål om at etablere samarbejdsrelationer mellem kunst, kultur og erhvervslivet. SPAN netværket samlede spil- og animationsfirmaer i Midtjylland sammen med forskere bl.a. fra projektet, og TEKNE netværket er dannet som resultat af en tænketank nedsat af regionens IT-Råd, der skulle fremme digital kunst, kultur og erhverv i Århus-området og regionen ( http://www.teknenet.dk/ ). TEKNE var bl.a. partner i The Aesthetic Interface konferencen som arrangør af den tilknyttede udstilling og workshops i Aarhus Kunstbygning, og TEKNE er også operatør på et netværk støttet af forskerkontakten omkring Digital Oplevelsesbaseret Markedsføring (DOM). Endvidere planlægger TEKNE en digital kunstkonkurrence og -pris, udstillinger i forbindelse med miljøtopmødet, og allerede nu er et produktionsmiljø for digital kunst etableret, og der er flere samarbejder i gang med museer omkring nye former for formidling og digital kunst.

Uddannelsesudvikling

Det var som nævnt et mål at skabe grundlag for nye uddannelsestilbud inden for digital æstetik. Det er dels opnået gennem aktiviteter på de tre institutter med deltagende forskere i form af kurser på etablerede uddannelser, i etablerede samarbejder (multimedier) og på nye uddannelser som kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi. Samtidig er det lykkedes med forskere fra projektet blandt hoveddrivkrafterne at etablere en ny bacheloruddannelse i digital design med et stærk kulturelt og æstetisk indhold, som fik en exceptionel start i 2007 med overvældende ansøgertal.

Perspektiver

Forskningsprojektet har formået at gennemføre sine målsætninger, og det har fungeret som en faglig sammenhæng, der har kunnet samle en række forskellige, men relaterede perspektiver i et fælles forskningsprojekt med plads til forskellige akser. Det har givet anledning til en lang række spændende grundlagsdiskussioner, og en del af projektets aktiviteter må betegnes som havende karakter af grundforskning. Alligevel er vi kommet et stykke vej med at knytte strategiske kontakter til erhvervs- og kulturliv, hvor det har været nyttigt at have en fælles grundforskningsmæssig platform som udgangspunkt. Projektet kan således ses som et argument for, at æstetisk-teoretisk grundforskning ikke er verdensfjern, men rummer masser af samfunds- og erhvervsrelevante potentialer.

            Projektet har gennem sine udgivelser og aktiviteter leveret en række svar på sine grundspørgsmål uden dermed at være blevet færdig med dem. Vi har i fællesskab belyst interfacekulturens æstetik, men det er klart, at med det grundlag, vi nu er nået frem til, kan der rejses en række videregående spørgsmål samtidig med, at der åbner sig nye aspekter af interfacets kulturelle og æstetiske betydning. Projektets afsluttende konference rummede bl.a. en kritisk diskussion af interfacet som form og begreb, og der blev spurgt kritisk til begrebet på måder, der kan skitseres i flg. tre (forbundne) retninger:

• Hvad dækker interfacet over med sin æstetiske repræsentation? Hvad ligger der 'neden under' interfacet af softwarekultur, computation, maskinelle koblinger, kybernetiske feedback-kredsløb?
• Hvad sker der hinsides interfacet? I kroppen, sansningen, den nye natur og de nye augmenterede urbane rum? Hvad er kunstens rolle hinsides repræsentationen?
• Hvordan er softwareinterfaces kreative? Hvordan bruges softwareinterfaces i kreative processer, i kunsten og i det kreative arbejde? Hvilke værdier i interfacet og softwaren fremmer kreativitet?

Søren Pold, Århus, november 2007