Interfacekultur mellem konsum og demokratisk offentlighed

Internettet repræsenterer i dette delprojekts optik et nyt socialt og kulturelt praksisfelt  et omfattende og komplekst felt for handlen og erfaringsdannelse, som adskiller sig fra andre praksisfelter i kraft af sin virtuelle karakter. Samtidig er det virtuelle praksisfelt dybt integreret i 'real life'-praksis og de hertil hørende konflikter og ambivalenser, ligesom det danner sine betydninger i et vekselspil med ikke-virtuelle erfaringsformer og betydningsdannelser.

Det grafiske interface, som blev dominerende på internettet med World Wide Web fra 1993 og fremefter, spiller i denne konstellation den centrale rolle som dialektisk formidler ikke blot mellem menneske og maskine, men også mellem den fysiske og den virtuelle erfaringsverden. Interfacet giver den digitale teknologi sanselig, anskuelig form og gør derved det virtuelle rum håndterligt for menneskelig betydningsskaben. Interfacet har således status af det helt centrale vilkår for praksis og erfaringsdannelse i cyberspace  samtidig med, at dets interaktive karakter giver brugeren formnings- og kontrolmuligheder. Der er med andre ord tale om et dialektisk praksisvilkår, hvis reelle potentialer og risici afhænger af de valg, vi individuelt og samfundsmæssigt træffer i omgangen med det.

I dette perspektiv påkalder interfacets æstetik sig central interesse, idet den æstetiske gestaltning af dette praksisvilkår i høj grad konditionerer de perceptions- og erfaringsprocesser, som omgangen med teknologien giver anledning til, og dermed også bidrager til at afstikke den horisont, inden for hvilken vi træffer vore valg. I receptionsæstetikkens forstand (Eco, Iser) italesætter interfacets æstetiske udformning til enhver tid en specifik modelrecipient, hvis træk virker organiserende (omend ikke determinerende i streng forstand) ind på den faktiske reception og den type æstetisk erfaringsproces, der er forbundet hermed. En interfaceæstetik, som henvender sig til recipienten i dennes konsumentrolle, rummer således helt andre perspektiver for det virtuelle rums potentiale som demokratisk offentlighed end én, som italesætter den kritisk ræsonnerende samfundsborger.

Delprojektet ligger i forlængelse af min bog "Kritisk teori og samtidsanalyse" fra 2001 og vil diskutere det skitserede teoretiske grundsynspunkt kritisk i forhold til andre teoretiske positioner på området, herunder ikke mindst postmoderne og systemteoretiske ansatser. I forlængelse heraf skal der i dialog med konkrete analyser af interfaceæstetik udvikles en nuanceret analytisk optik, som kan stille skarpt på positive potentialer og risici ved interfacet og Internettet i et demokratisk offentlighedsperspektiv.